Fællesskaber for tidligere hjemløse - Best Practice

Værestederne spiller en afgørende rolle for mennesker i udsatte positioner. For tidligere hjemløse kan fællesskaberne på værestederne være med til at forebygge tilbagefald til hjemløshed, mindske ensomhed og skabe struktur og mening i hverdagen i egen bolig. Derfor er det vigtigt at bringe værestedernes potentiale mere i spil i indsatsen for tidligere hjemløse.  

I projekt “Fællesskaber for tidligere hjemløse” har vi, i samarbejde med fem kommuner, udarbejdet ni best practices til hvordan værestedernes rolle og potentiale styrkes i den samlede indsats for at få flere tidligere hjemløse med i stærke, lokale fællesskaber.  

De ni best practices er delt op i tre kategorier og omhandler følgende:  

  • Strategiske samarbejder som værestedernes rolle og potentiale  

  • Initiativer, der fremmer brugen af værestederne  

  • Fællesskabende aktiviteter på værestederne 

Vi håber, de ni best practices kan inspirere væresteder, kommuner og øvrige samarbejdspartnere over hele landet, så flere tidligere hjemløse bliver en del af fællesskaberne på værestederne.  

Er du interesseret i en fysisk version, er du velkommen til at kontakte Vinuja på tlf. 54 30 06 18 eller Maria på tlf. 54 30 06 28, for at aftale nærmere.  

Eksempler og inspiration

Igennem projektperioden har vi udarbejdet materiale, som kan bruges til inspiration i arbejdet med at få flere tidligere hjemløse med i fællesskaberne på værestederne.  

Herunder finder du et eksempel på den deltagerevaluering, der blev brugt efter hver aktivitet på værestederne: 

Herunder finder du inspiration til uddannelse af Buddys på værestedet for at styrke den gode velkomst af nye brugere: 

Skabeloner til aktiviteter på værestedet

Herunder finder du skabeloner til aktiviteter, som kan afholdes på eller udenfor værestedet, og plakater hertil. 

Sådan anvender du skabelonerne

  • Klik på linket til skabelonen
  • Klik på ”Brug skabelonen”  
  • Nu bliver du bedt om at logge ind i Canva. Du behøver ikke en Pro-konto, men kan bruge den gratis version. Log ind med e-mail, Google-konto eller Facebook. Hvis du ikke har en konto, skal du klikke på ”Opret konto”. Det er gratis.  
  • Nu åbner skabelonen 
  • Redigér teksten, så den passer til din aktivitet. Ændre tid, sted, tilmeldingsmulighed, selve aktiviteten, om aktiviteten er gratis eller om den koster noget, om der forplejning mm. (Du har åbnet en kopi af en skabelon og derfor kan du redigere, uden at du ændrer i originalen.)
  • Når du er færdig, kan du downloade plakaten. 
  • Klik på ”Del” øverst til højre
  • Vælg ”Download”
  • Vælg format: PDF (til print) eller PNG/JPG (til sociale medier eller opslag på skærm) 
  • Klik på ”Download”