Konstruktive fællesskabers aktiviteter 2024:
- To faglige temadage for værestedspersonale, hvor emnerne var ”Den Gode Velkomst” og ”Dagligdagen på værestedet”.
- Seks væresteder blev en del af projekt ”Cyklende Fællesskaber”. Evalueringen viser, at deltagerne er blevet gladere og udviklede sig med nyt netværk og en tro på ,at de kan mere, end de tror.
- 247 værestedsbrugere strikkede næsten 1000 bidrag til kunstværket ”Trådene mellem fortiden og nutiden” med fokus på udsathed i fortid, nutid og fremtid. Det endelige værk blev sat sammen af strikkekunstner Stine Leth og udstillet på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.
- Et velbesøgt landsmøde.
- 54 forskellige væresteder såede morgenfruefrø for at sætte fokus på værestedernes betydning på Den Nationale Værestedsdag den 3. maj 2024. Værestedet Borgercafeen i Haderslev blev valgt til at være ”Årets Værested 2024”.
- 1200 voksne og 800 børn samt 118 af verdens bedste frivillige deltog på Ferie Camp 2024.
- 21 værestedsbrugere fra 15 forskellige væresteder kom på IT-ambassadør kursus, og kan nu hjælpe andre brugere med it-aktiviteter og bidrage til at sætte fokus på digital sikkerhed.
- 43 værestedsbrugere fra 22 forskellige væresteder kom på valgambassadør-kursus og blev klædt på til at påtage sig rollen som valgambassadører på deres lokale væresteder i forbindelse med EP-valget i 2024.
- Mere end 800 brugere fik i 2024 gavn af Det Digitale Værested, hvor der hver dag bliver gjort et stort stykke arbejde for at tilbyde et digitalt fællesskab med omsorg og aktiviteter til socialt udsatte mennesker, som ikke har mulighed for at komme på et fysisk værested.
- Vi gennemførte kortlægningsprojekt, hvor vi fik en masse værdifuld og konstruktiv viden om vores medlemmer, værestederne, og deres brugere.
- I løbet af året har Brugerrådet løbende været inddraget for konstruktiv feedback på vores arbejde og selv lavet vigtige opgaver.