Landsforeningen af VæreSteder

Udstilling af "35+1 fællesskaber”

 

- skal I have gratis billetter?

 

Vores strikkeprojekt "35+1 fællesskaber" bliver udstillet på Svendborg Forsorgsmuseum

Vi vil gerne invitere jer til at opleve kunstværket, som er skabt af 272 værestedsbrugere fra væresteder i hele landet. Værestedsbrugerne har under coronapandemien haft gang i strikkepindene for at mindske ensomhed. Resultatet er 1.834 unikke bidrag, som afspejler værestedsbrugernes tanker, følelser og oplevelser under coronapandemien. De mange små bidrag er samlet til ét kunstværk i udstillingen "35+1 fællesskab", hvor 35 refererer til antallet af fællesskaber på værestederne, og 1 står for det fællesskab, kunstværket giver.

Kunstværket "35+1 fællesskaber" kan opleves på Svendborg Forsorgsmuseum fra den 8. april til den 29. maj. Alle væresteder tilbydes gratis billetter, så værestedsbrugere kan opleve kunstværket. For at bestille billetter skal du kontakte vores sekretariat på lvsinfo@lavs.dk
 
På udstillingen vil nogle af deltagerne, via en lydinstallation, fortælle om de tanker, der ligger bag deres strik, ligesom man kan tage en bog med hjem. I bogen kan du se alle deltagernes strikkebidrag og læse tankerne bag deres strik.
 

På Svendborg Forsorgsmuseums hjemmeside kan du læse mere om projektet og udstillingen.



Projektet og udstillingen er realiseret med støtte fra Kulturministeriets pulje "1.000 nye fællesskaber mod ensomhed"
Foto: Büro Jantzen