Landsforeningen af VæreSteder

Her finder du digitale fællesskaber og info om vores aktiviteter under coronakrisen

Den bedste omsorg er omtanke ❤️😷 Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger og særlove under corona-krisen. Det betyder også at alle vores aktiviteter er aflyst frem til og med d. 08.06.2020, hvorefter vi vurdere situationen og betydningen af eventuelle nye restriktioner fra myndigheder. Vi er ligesom alle andre i Danmark påvirket af det her, men vi ønsker at bidrage til at vi så hurtigt som muligt kan komme tilbage til en hverdag, hvor vi kan mødes og dyrke fællesskabet på tæt hold igen. Her på siden kan du læse mere om vores Digitale Værested, der under corona-krisen kan stå i stedet for dit lokale værested og andre sociale fællesskaber.

Seneste nyt - En god nyhed i en svær tid. Digital Ferie Camp 2020 er en realitet 👏👏🤩🤩

Landsforeningen af VæreSteder har udviklet en alternativ Ferie Camp 2020, hvor 1700 socialt udsatte holder ferie sammen hver for sig. Arbejdsmarkedets Feriefond støtter initiativet.     

Landsforeningen af VæreSteder har udviklet en digital udgave af året Ferie Camp, der gør det muligt at tilbyde socialt udsatte og deres familier en ferieoplevelse med fællesskab, aktiviteter og masser af oplevelser. Den digitale Ferie Camp går i luften tirsdag den 7. juli og varer frem til fredag den 10. juli. Der forventes, og som de foregående år, omkring 1700 deltagere.    

”Vi er simpelthen så glade for, at vi også i år kan tilbyde socialt udsatte en ferieoplevelse. Ingen tvivl om, at det netop nu er en svær tid for mange socialt udsatte og deres familier, og med Ferie Camp er der et lyspunkt, noget positivt at se frem til og være sammen om,” udtaler Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder. 

Læs mere her.



De digitale fællesskaber er derude

Hvis du savner, at kunne komme på dit værested, så brug vores nye digitale værested på Facebook eller en af vores mange andre sociale platforme: Linkedin-side, twitter-konto og Instagram-side - online kaffe og digital fællesskab kan også noget ☕️🙏🏼 På det digitale værested på Facebook er der allerede 700 andre værestedsbrugere som snakker sammen og der bliver hver dag arrangeret aktiviteter vi udfører sammen - hver for sig. Tryk på diverse links her teksten, for at tilgå vores sociale platforme. 

 

Fællesskabsserveren

Yderligere kan du på linket nedenfor blive informeret om hvordan du tilgår vores "Fællesskabsserver", hvor der hver dag er mange værestedsbrugere som allerede mødes online og spiller, gamer og snakker med hinanden.

Her er et link til en video, som guider dig til at koble på vores Fællesskabsserver: https://www.facebook.com/LandsforeningenAfVaeresteder/videos/1912984995432789/

 

Vi håber at de mange digitale tilbud, kan være med til skabe fællesskab og sørger for at kontakten kan holdes med hinanden, så længe væresteder og lignende er lukket.   

 

Vi vil selvfølgelig hurtigst muligt finde nye datoer til de aktiviteter og stævner, som bliver aflyst - så følg med på vores Facebook-side eller i kalenderen her på hjemmesiden.

 

Mere info hos myndighederne

I kan finde mere information om coronavirus og endnu vigtigere, god og vigtig viden i forhold til, hvordan man skal agere for at mindske smittespredning, på Sundhedstyrelsen specifikke side for coronavirus her.

I kan også finde de nyeste retningslinjer og informationer om coronavirus og socialområdet på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside her.

Endeligt kan man læse mere på politiets hjemmeside omkring de mange nye retningslinjer for social samvær under corona-pandemien på linket her.