Landsforeningen af VæreSteder

Broderi-projekt 2022

Broderi skal skabe kunst – og fællesskab

 

Landsforeningen af VæreSteder vil etablere 35 broderi-fællesskaber, hvor værestedsbrugere skal skabe et broderi-kunstværk – jeres værested kan deltage.


Efter vores store succes med at skabe strikkefællesskaber rundt på udvalgte væresteder, har vi fået mod på flere kreative craft-fællesskaber, hvor værestedsbrugere får muligheden for at lave håndarbejde, være kreative og skaber et kunstværk. 


I vores næste kunstprojekt skal deltagerne brodere til et kunstværk. Kunstner Astrid Skibsted samler de mange bidrag til ét kunstværk, som efterfølgende udstilles hos Trapholt Kunstmuseum.


Skal jeres værested være med?


Det kræver ingen erfaring med at brodere, så alle kan være med i projektet. Vi forventer, at værestedet finder en tovholder, der kan understøtte broderi-fællesskabet og være kontaktperson mellem værestedet og os. Tovholderen skal også finde en fast ugedag, hvor fællesskabet skal mødes for at brodere sammen.
Broderi-fællesskaberne begynder med en workshop, hvor der introduceres til kunstværket og udleveres materialer.
 
Hvis dit værested skal deltage i projektet, skal du sende en mail til marika@lavs.dk med følgende oplysninger:

• Navn på værested og kontaktperson samt telefonnummer
• Antal brugere, der vil deltage i projektet – fortæl gerne om deres broderi-erfaring
• Skriv evt. motivation for deltagelse i projektet

Der er et begrænset antal pladser, så hvis du vil være sikker på, at jeres værested får mulighed for at deltage i projektet, skal du ikke vente for længe med tilmeldingen, da vi kører efter først til mølle princippet.
 
Du er også velkommen til at ringe til Marika på tlf. 2960 4946

Projektet realiseres med tilskud fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Velux fonden