Landsforeningen af VæreSteder

Konstruktive fællesskaber

LVS tilbyder en lang række aktiviteter og projekter, som involverer brugerne på værestederne og styrker fællesskabet imellem dem. Vi afholder også kurser for værestedspersonale og frivillige om ”De små skridts metode”, som er værestedernes metode i det sociale arbejde.

Idræt – sport for LIVET

LVS´ idrætsprogram - sport for LIVET - er med 60 idrætsarrangementer om året det mest omfattende idrætstilbud målrettet socialt udsatte herhjemme såvel som internationalt. Vi uddanner holdledere blandt værestedsbrugere, arrangerer Udsatte Legene og deltager i internationale stævner.

Fortaler for den gode historie

Hver dag arbejder vi på at forbedre vilkårene for socialt udsatte. Det gør vi bl.a. gennem kampagner som "Den gode historie" og "Gi' folk en ekstra chance", holdningsundersøgelser blandt socialt udsatte, årsrapporter og konkrete arrangementer som Ferie Camp, der hvert år samler 1700 socialt udsatte og deres familier til en uges socialt samvær.

Corona update

 

Grundet coronakrisen er alle vores aktiviteter aflyst eller udskudt til endnu ukendte datoer.

LVS er under coronakrisen blevet en del af partnerskabet for socialt udsatte voksne under social- og indenrigsministeriet. LVS’ rolle er heri, at servicere ministeriet med information om situationen på væresteder og for værestedsbrugere under coronakrisen.

 

De digitale fællesskaber kører derudaf

For at imødekomme vores opgave i partnerskabet, samt udfylde tomrummet for de mange væresteder som stadig har meget begrænset åbningstider, har vi blandt meget andet oprettet Det Digitale Værested på Facebook. En gruppe hvori værestedsbrugere fra hele landet mødes og laver aktiviteter ”sammen- hver for sig”.

Læs mere og find gruppen her.

 

Til dig der er leder eller ansat på et værested

Vi har også oprettet en ny netværksgruppe på Facebook for værestedspersonale. Derinde kan du få sparring fra andre ansatte på væresteder i forbindelse med den gradvise åbning af væresteder, samt hvordan I håndterer retningslinjer for sociale tilbud.

Gruppen kan findes på følgende link:
https://www.facebook.com/groups/595305191056651/?source_id=377257192338918