Landsforeningen af VæreSteder
 
 

 

LVS tilbyder en bred vifte af uddannelses- og opkvalificeringstilbud til både frivillige og medarbejdere på væresteder, frivillige i vores idrætsorganisation IDVI samt studerende på SOSU-skoler, CVU’er og Sociale Højskoler.

Vores undervisere er erfarne oplægsholdere med en bred kontaktflade og stor indsigt i socialt arbejde. Læs mere i kataloget, eller ring og få en snak med vores uddannelseskoordinator Bjørn på tlf. 7592 4000/2164 9251.

 

Frivilligkurser:

I 2010 afholder vi kurser for frivillige på værestederne og på psykiatriske væresteder. Der afholdes et grundkursus og et udvidet kursus, som er en overbygning og derfor forudsætter, at grundkurset er gennemført.  
Kurserne vil være en blanding af oplæg fra vores spændende undervisere, gruppearbejde og debat, og der vil være rig mulighed for at lære andre frivillige at kende. Der er plads til at stille spørgsmål, til at dele ud af sin viden og til at blive inspireret af de andre deltagere på kurset.

På grundkurset vil der bl.a. være fokus på din rolle som frivillig og på værestedstanken, mens der i de udvidede kurser bl.a. er fokus på at være i frivillig i et team og på konflikthåndtering.

Kurserne er gratis for 1. deltager pr. værested, dog er det muligt at deltage flere personer fra samme værested mod betaling. Der vil være et begrænset antal pladser til hvert kursus.

 

Medarbejderuddannelse:

Medarbejderuddannelsen er tilrettelagt over 4 moduler med i alt 11 undervisningsdage og er opkvalificerende i forhold til arbejdet på værestederne.

Emner som brobygning, anerkendende dialog og projektarbejde vil være omdrejningspunktet for inspirerende undervisning,
gruppearbejde og debat. Desuden er der gode muligheder for netværksdannelse og for at dele viden og sparre med
andre værestedsmedarbejdere.

Du kan læse mere om uddannelsen i folderen eller i Den Grimme Ælling nr. 24.